Digitaliseringskonsulent med fokus på udvikling af medlemsløsninger til DM Fagforening

Vil du være med til at sætte retningen for, hvordan DM udvikler sine digitale medlemsløsninger de kommende år? Vi søger en digitaliseringskonsulent, der kan omsætte forretningens behov til stærke digitale løsninger – og som vil spille en central rolle i videreudviklingen af DM’s digitale økosystem.

DM er en fagforening for akademikere, og vi søger lige nu søger en digitaliseringskonsulent, som trives i spændingsfeltet mellem teknik og mennesker. Du får mange kontaktflader i organisationen, hvor du bl.a. skal udvælge og tilpasse løsninger i samarbejde med leverandører og brugere. Som vores nye digitaliseringskonsulent får du en nøglerolle i videreudviklingen af DM's vigtigste digitale løsninger.

Vi taler ikke om mindre udviklingsprojekter, men derimod om selve kernen i DM’s digitale flagskib, nemlig vores nye medlemsløsning og medlemsportal. 

Vi har derfor brug for dine faglige kompetencer og digitale indsigt til at sikre stabil og kontinuerlig videreudvikling, og forankring af løsningerne, så de fungerer i hverdagen for både kollegaer og DM’s medlemmer.

Dine opgaver: Fra facilitering af workshops til procesoptimering
Vi tilbyder dig et arbejde, hvor du får mulighed for at deltage i workshops, designe forretningsmodeller og udvikle andre vigtige digitaliseringsprocesser, som skubber vores digitale løsninger fremad.

Arbejdet kræver, at du både har god forståelse for brugeroplevelsen og procesoptimering samt kan sætte dig ind i forskellige arbejdsgange på tværs af organisationen. 

Du kommer blandt andet til at:

  • deltage i udviklingsprojekter med fokus på digitale medlemsløsninger
  • optimere interne digitale arbejds- og forretningsprocesser
  • drive workshops selvstændigt og lave præsentationer til resten af organisationen
  • beskrive udviklingsønsker og teste dem efter udvikling
  • have tæt leverandørkontakt
  • udforme relevante vejledninger og undervisningsmateriale
  • varetage 2nd level support 
  • understøtte organisationens superbrugere.

Du kommer til at arbejde med Microsoft Dynamics CE, Microsoft Contact Center, Sharepoint og Azure DevOps.

Hvem er du?
Overordnet har du fokus på, hvordan DM skaber værdi for medlemmerne og forretningen ved at videreudvikle medlemsydelser, så DM får et stærkt, digitalt økosystem.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har +5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opnået dokumenterede resultater med optimering af forretningsprocesser og omsætning af forretningens behov til digitale løsninger
  • er analytisk, grundig, detaljeorienteret og struktureret
  • har evnen til at skabe et nært samarbejde med organisationen, eksterne samarbejdspartnere og nærmeste kolleger
  • eksekverer, skaber fremdrift og bevarer overblikket.

Vi tilbyder: Varierede opgaver, dygtige kollegaer og gode rammeforhold
Du kommer ind i en afdeling, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi er gode til at dygtiggøre os sammen. Vi arbejder tværfagligt inden for områderne Digitalisering, Analyse, Data og AI.

Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med varierede og udfordrende opgaver. Du bliver en del af et dynamisk team, der arbejder med digital forretningsudvikling, teknisk systemunderstøttelse og ibrugtagning af ny teknologi – herunder AI – med fokus på at styrke medlemsoplevelsen.

Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden og arbejder tæt sammen om at komme i mål med opgaverne.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Aflønning sker efter intern overenskomst.

Du ansættes i afdelingen Digital udvikling og Medlemsanalyse med reference til IT- og digitaliseringschefen Jørgen Andersen. 

Vil du vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte IT- og digitaliseringschef Jørgen Andersen på telefon 20 98 34 04 eller på mail: jan@dm.dk

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte AC-tillidsrepræsentant Annette Schmidt Højby på telefon 38 15 67 27 eller på mail: anh@dm.dk.  

Ansøgning
Send din ansøgning (max en side) med CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor. Vi holder løbende samtaler, og annoncen lukkes, når vi har fundet vores nye kollega. 

For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.

DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Jørgen Andersen Chef for IT- og digitalisering
Jobområde: Digital udvikling og medlemsanalyse
Stillingstype: Fuldtid
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
+45 38 15 66 00
dm@dm.dk