Har du et solidt salgsgen og en passion for at levere en førsteklasses kundeoplevelse? Søger du en stilling med dygtige kollegaer, meningsfulde opgaver og ordentlige arbejdsforhold? Så er der plads til dig hos os i Outbound-teamet hos fagforeningen DM!
"Vores team er præget af en stærk faglig udvikling, gode rammer og kollegaer, der støtter hinanden. Hos os er der også tid og plads til meningsfulde samtaler og vidensdeling i løbet af arbejdsdagen,” siger Teamchef Kris Hovgaard.
Måske arbejder du i dag i en salgsstilling, men længes efter et arbejdsmiljø med større fokus på professionel rådgivning fremfor hurtigt salg. Din erfaring og ambitioner er høje, og du søger et arbejde hvor du får et stort handlerum.
Som senior salgskonsulent hos DM’s Outbound vil du kunne fordybe dig i værdiskabende dialoger og bidrage til, at skabe bæredygtige hvervninger.
Helt konkret vil du sidde og hverve medlemmer for en af vores samarbejdspartnere på a-kasse området, nemlig Magistrenes a-kasse. Du vil have ansvaret for at opnå de fastlagte KPI’er, men også udvikling af hverve-arbejdet i relation til Magistrenes a-kasse.
Vi leder lige nu efter en engageret og velformuleret kollega, der vil være med til at tiltrække nye medlemmer.
Dine opgaver
”Det kan være krævende at være på telefonen, men i vores team inspirerer vi hinanden, f.eks. ved at lytte på hinandens samtaler og dele erfaringer. Og ofte er medlemmerne glade for at tale med os, fordi vi kan tilbyde noget, der gavner dem,” fortæller Kris.
Dine primære opgaver vil omfatte:
Vi forventer af dig, at
Hos os får du
Vilkår
Du får en central arbejdsplads på Frederiksberg i en organisation med ca. 175 medarbejdere, hvor Outbound-teamet består af ca. 20 kollegaer og er en del af vores kommunikations- og marketingafdeling.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt på mandag-fredag
Vil du vide mere om stillingen?...
… så kontakt Teamchef Kris Hovgaard på 61 78 09 86 eller khf@dm.dk.
Er du nysgerrig på forholdene som ansat i DM? Så kan du kontakte tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på 38 15 66 52 eller srj@dm.dk.
Ansøgning
Send dit CV og en kort ansøgning på nedenstående link senest d.18 august.
Vi forventer at holde samtaler d.21. august.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.