Studentermedhjælper med interesse for kommunikation og markedsføring til fagforeningen DM

Brænder du for kommunikation og markedsføring? Så har vi jobbet til dig! Vi er på udkig efter en ny studentermedhjælper til vores kommunikations- og marketingafdeling, særligt vores studiehvervningsteam, på vores hovedkontor på Frederiksberg.

Vi søger en selvstændig, ansvars- og kvalitetsbevidst kollega, der brænder for at arbejde med markedsføring til studerende. Det er vigtigt, at du har flair for marketing, salg og service, og at du har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer. Du er nysgerrig af natur, kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage fat i de travle perioder.

Du kommer til at indgå i et team, hvor vi arbejder med mange forskellige projekter. Vi arbejder bl.a. med hvervning og fastholdelse af studiemedlemmer gennem salg, markedsføring, kampagner, partnerskaber og branding. Dine opgaver vil være mangeartede, men du vil primært samarbejde med vores hvervekonsulent og marketingkoordinator.                  

 Hvem leder vi efter?

  • Du har stærke koordineringsevner og forstår at prioritere din hverdag ved at gå struktureret til værks.
  • Du er grundig og har fokus på, at detaljerne altid er i orden.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt.
  • Du har gå-på-mod, og du tør bringe nye idéer til bordet.
  • Du er en haj til at formulere dig på skrift og kan kommunikere ubesværet.
  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for fx kommunikation og marketing eller har en stor interesse for disse områder.
  • Du har minimum 2 år tilbage af din uddannelse.

Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • Koordinering og opsætning af markedsføringsmateriale og annoncer i samarbejde med grafiker og leverandører
  • Koordinering af aktiviteter og events
  • Koordinering af merchandise og gaver i forbindelse med kampagner
  • Behandling af sponsoratansøgninger
  • Vedligeholdelse og opdatering af website og SoMe-kanaler
  • Research og evaluering i forbindelse med indsatser og kampagner
  • Godkendelse af fakturaer
  • Korrekturlæsning
  • Diverse ad hoc-opgaver (fx bestilling og forsendelse af materialer, lagerstyring m.m.)

Vilkår

For at blive taget i betragtning til stillingen er det et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse. Stillingen er på 12-15 timer om ugen og kan så vidt muligt fordeles, som det passer med dit studie. Det vil dog være et krav, at man kan være til rådighed min. to dage om ugen.

Du ansættes i DM’s kommunikations- og marketingafdeling og vil i det daglige referere til Souschef Nadia Fischer Guld. Din faste arbejdsplads vil være på vores hovedkontor på Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Nadia Fischer Guld telefon 22 77 36 66 eller mail nfg@dm.dk. Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på telefon +45 38 15 66 52 eller mail srj@dm.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante papirer til os på linket nedenfor senest d. 10. januar 2025 kl. 10.00. Der kan kun ansøges via linket. 

Vi forventer at afholde samtaler i midt januar.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.  

For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.  

Om DM  

DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nadia Fischer Guld Souschef for kampagne og studiehvervning +45 38 15 67 35
Jobområde: Kommunikation & marketing
Stillingstype: Studentermedhjælper
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
+45 38 15 66 00
dm@dm.dk