Analysestudent til fagforeningen DM
Er du talbegejstret, analytisk stærk og har interesse for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske forhold? Analyser, statistik, undersøgelser og samfundsøkonomiske beregninger er en vigtig del af DM’s politiske interessevaretagelse, pressearbejde og interne udvikling. Derfor søger vi nu en engageret studerende til at styrke DM’s analyseteam.
Dine opgaver
I DM’s analyseteam er opgaverne mange og forskelligartede. Du vil derfor få opgaver indenfor en bred vifte af analysefeltet, men fælles for dem vil være, at du skal arbejde med tal og data. Vi rådgiver hele organisationen, så opgaverne vedrører mange forskellige tematikker indenfor uddannelse og arbejdsmarked.
Dine vigtigste arbejdsområder
- Analyser til brug i internt strategiarbejde, herunder forretningsanalyser
- Udvikling og drift af Power BI dashboards til datavisualiseringer
- Udarbejdelse og formidling af lønstatistik
- Generelle analyser af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, herunder registeranalyser via Danmarks Statistiks forskeradgang
- Mindre spørgeskemaundersøgelser samt analyse af spørgeskemadata fra store medlemsundersøgelser.
Om dig
Du læser sandsynligvis økonomi, statskundskab, sociologi, erhvervsøkonomi og matematik eller en anden lignende uddannelse og er især interesseret i at arbejde med tal og økonomiske analyser. Du er optaget af, hvad de kvantitative data siger om medlemsudviklingen eller udviklingen på arbejdsmarkedet - og hvis du har flair for at finde de politiske budskaber, der gemmer sig i tallene, er det en absolut fordel.
Du er grundig, struktureret og vedholdende i dit arbejde, samt sprogligt stærk og dygtig til at skrive klart og enkelt. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at komme med forslag til dine egne analyser og projekter, men også være i stand til at hjælpe med løbende driftsopgaver.
Vores primære arbejdsredskaber er Excel og R. Du behøver ikke allerede at være ekspert, men du skal have lyst til at arbejde med dem. Vi arbejder også med Power BI og SurveyXact, så det kan være en fordel at have kendskab til disse værktøjer.
Vi tilbyder
I DM kommer du til at indgå i et dynamisk analyseteam i en organisation i bevægelse og med medlemsvækst. Jobbet vil give dig faglig udfordring, og du vil få rig lejlighed til at sætte dine akademiske kompetencer i spil i et inspirerende arbejdsmiljø.
Organisatorisk er stillingen placeret i analyseenheden, som er forankret i afdelingen for kommunikation og marketing. Din arbejdsplads vil være på Frederiksberg.
Stillingen er på 15 timer om ugen, men arbejdstiden kan planlægges, så det passer med dit studie. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Aabel på telefon 40 56 76 54 eller aaa@dm.dk. Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, er du velkommen til at kontakte TR Annette Schmidt Højby på anh@dm.dk eller telefon 38 15 67 27.
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 16. februar 2025.
Du kan kun ansøge online via dette link.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. februar 2025.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.