DM søger en konsulent til medlemsdemokrati
Er du interesseret i at arbejde med udviklingen af en politisk organisation, og brænder du for medlemsengagement, valg, afstemninger og bestyrelsesbetjening? Vil du være en del af et team, hvor ambitionerne er høje og det sociale samvær vægtes højt? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er du måske DM’s nye organisationskonsulent.
Som vores nye organisationskonsulent i DM får du en nøglerolle nede i maven af DM’s politiske organisation.
Vi har brug for dine faglige kompetencer og indsigt til at sikre, at DM’s medlemsdemokrati driftes inden for de formelle rammer, men også udvikler sig, så vi får bragt medlemmernes store viden og engagement i spil på bedste vis og får skabt resultater for medlemmerne.
Dine opgaver
Vi tilbyder dig et arbejde, hvor du har en bred kontaktflade både i sekretariatet og i den administrative og politiske ledelse, og hvor der er stor efterspørgsel efter din faglighed.
Arbejdet kræver, at du både har god forståelse for de formelle og politiske elementer i et aktivt medlemsdemokrati, at du er særdeles struktureret og at du sætter pris på en blanding af indadvendte og udadvendte opgaver.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Udviklings- og projektarbejde inden for DM’s politiske organisation, fx ift. valg, governance og politisk struktur
- Afvikling af valg, udpegninger og afstemninger i DM
- Bestyrelsesbetjening
- Bidrage til afvikling af DM’s kongres hvert 3. år - både formelle opgaver ift. vedtægtsændringer og opgaver af mere planlæggende og praktisk karakter
- Vejledning af kollegaer og medlemsvalgte om DM’s formelle dokumenter, fx vedtægter
- Udarbejdelse af øvrige sager inden for den politiske organisation til administrative og politiske beslutningsfora
Hvem er du
Ingen kan alt, men optimalt set har du:
- Et par års anciennitet på arbejdsmarkedet fra en politisk styret organisation
- En skarp pen og stærke evner inden for struktur og proces
- Kendskab til en medlemsorganisations formelle rammer, herunder vedtægter
- Erfaring med bestyrelsesbetjening og beslutningssager til adm. og politisk ledelse
- Erfaring med at afvikle valg og afstemninger
- Politisk tæft og talforståelse
- En imødekommende og samarbejdende tilgang samt interesse for fagbevægelsen
- En akademisk uddannelse, fx inden for samfundsfag, historie eller jura
Vi tilbyder
Hos DM får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job med udfordrende og meget varierende arbejdsopgaver.
Du kommer til at indgå i et dynamisk team på 4 personer. Vi står for høj faglighed, ordentlighed og nørderi, og vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med plads til grin, quizzer, musik og ture til escape room.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt IT-udstyr til en hjemmearbejdsplads for at kunne veksle mellem at være på vores kontor på Frederiksberg og hjemme.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Aflønning sker efter intern overenskomst.
Du ansættes i afdelingen Organisation & Fusioner og refererer til Organisationschefen.
Vil du vide mere om stillingen…
… er du velkommen til at kontakte Organisationschef Helene Flethøj på telefon 28141209 eller mail hft@dm.dk
Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte eller AC-tillidsrepræsentant Jan Gloggengieser Gam på tlf. 21354703 eller mail: jgg@dm.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til nedenstående link senest tirsdag d.13. maj.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 16. og 23. maj.
Forventet ansættelsesstart er i medio august 2025
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.