Fagforeningen DM søger en HK-konsulent til Forhandling og Rådgivning
Har du erfaring med ansættelsesret og kan du forhandle for DM’s medlemmer? DM søger en HK-konsulent, der har lyst til at sikre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår gennem rådgivning, sagsbehandling og forhandling i dialog med medlemmet.
Du bliver en del af Forhandling og Rådgivning i DM´s sekretariat på Frederiksberg. Afdelingen består af 45 stærke og kompetente konsulenter, der varetager alle medlemshenvendelser indenfor ansættelsesret for medlemmer ansat bredt på det private og offentlige arbejdsmarkedet.
Om stillingen
I din rolle som HK-konsulent bliver din hverdag præget af varierende arbejdsopgaver, hvor du veksler mellem telefonrådgivning, lettere sagsbehandling og lønforhandlinger. Du vil besvare medlemmernes spørgsmål om ansættelsesvilkår og hjælpe dem videre med deres arbejdsrelaterede udfordringer.
Når sagerne kræver dybere juridisk indsigt, samarbejder du med kollegaerne i Forhandling og Rådgivning for at sikre, at medlemmerne altid får den rette hjælp.
Du skal have lyst til at tage ansvar og have veludviklede samarbejdsevner. Vi forventer, at du er god til at formulere dig korrekt og præcist skriftligt såvel som mundtligt. Du ved, hvad det vil sige at begå sig i en politisk ledet organisation.
Du bliver en del af en gruppe engagerede kollegaer, hvor åben dialog og forskellighed værdsættes.
Dine opgaver
- Individuelle og årlige lønforhandlinger på det offentlige og private arbejdsmarked
- Telefonisk rådgivning af medlemmer i forhold til ansættelsesretlige spørgsmål
- Bistå i anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond
- Kvalitetssikring og administrativ understøttelse af komplekse sager
- Gennemgang og kontrol af lønsedler og timesedler
Om dig
Vi søger dig, der har:
- En kontoruddannelse med speciale i administration, HR eller lign.
- Erfaring med lønforhandlinger
- Erfaring med rådgivning og sagsbehandling
- Kendskab til ansættelsesret
- Interesse for at hjælpe og rådgive medlemmer på en empatisk og klar måde
- Gode samarbejdsevner og et ønske om at være tredje kollega i et mindre team på to, der primært varetager lønforhandlinger
Vi tilbyder
I DM får du et udfordrende og alsidigt job i en organisation i udvikling - du vil få:
- Grundig introduktion til dine opgaver og til DM som arbejdsplads
- Et tæt samarbejde med dygtige kollegaer, der brænder for deres fag
- Stort selvstændigt ansvar
Du får gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern HK-overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. september 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Minna Melgaard på tlf. 3815 6616 eller mim@dm.dk
Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte HK-tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på telefon 38 15 66 52 eller srj@dm.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til os på nedenstående link senest d. 21. juni.
Vi forventer at afholde samtaler d.24. juni.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.